"New Firm" Brøndby - FCK: slaget om København

Fase 1: Indgruppementalitet
Brøndby og FCK's fans har hver især etableret deres indgrupper, altså den gruppe de hver især tilhører. Brøndbys fans betragter sig selv som indgruppen, og FCK's fans som udegruppem, de ikke er en del af og i dette tilfælde også meget uenige med. Det samme gælder for FCK's fans der opfatter sig selv som indgruppen, og de andre fans, som udegruppen.

Fase 2:Konflikten
Konflikten mellem de to grupper er, at de begge vil være de bedste i København. Dette udløser stor konflikt da kun én af de to grupper, kan være det bedste hold i København.

Fase 3: Løsning af konflikten
Hårdere straffe og konsekvenser har været med til at sætte konflikten i bedring. Dog løses konflikten nok aldrig, da religion og fodbold er roden til alt ondt og skyld i krige.

Gruppetænkning: 
De to grupper hver især er præget af gruppetænkning, da de uden at snakke sammen kan komme frem til den fælles beslutning, at Brøndby er de bedste, at der NU skal startes en slåskamp, eller noget 3.

Konformitet:
Gruppemedlemmerne tilpasser sig hver især gruppens "holdninger" også selvom det måske strider imod deres egen principper og slås. Alligevel gør de det, på grund af det pres der ligger på gruppen.

Flokmentalitet:
Ses ved at der oftest er en leder der sætter rammerne for adfærden, og det er samtidig også den person der starter kampene. De andre griber chancen og lader sig rive med.

Gruppepolarisering: 
Sker ved at de to grupper er uenige og ved diskussion bliver mere og mere ekstreme i deres holdninger, hvilket oftest ender i en magtkamp med slagsmål.

Sherifs klassiske eksperiment

Sherifs klassiske eksperiment er et eksperiment der blev lavet i 1954. Det hed Robbers Cave. Det var et eksperiment gik ud på at vise hvordan mennesker reagerer hvis de kommer i en konflikt med en anden gruppe om nogle eftertragtede gevinster. Det gik også ud på at vise om man kunne fjerne den konflikt der ville opstå i det førnævnte. Til at udføre eksperimentet blev der brugt 22 drenge der var veltilpassede og ikke kendte hinanden før. Drenge blev delt op i 2 grupper på 11. De vidste ikke at der var 2 grupper og troede at de var i den eneste gruppe der var. Eksperimentet blev delt op i 3 grupper som vil blive specificeret senere.

Fase 1: Etablering af indgruppementalitet

       I dette indlæg, vil jeg beskrive kort, hvad der skete i Robbers Cave, under etablering af indgruppementalitet. I løbet af den første uge gennemgik 2 drengegrupper forskellige aktiviteter udformet til at skabe deres egne normer og sociale hierarkier inden for de respektive grupper. De ville skabe det man kalder en gruppementalitet. En indgruppe er de grupper et hver individ er en del af. De to drenge grupper deltog i aktiviteter, som vandreture, skattejagt, badning, fælles madlavning, mm. Ingen af de to drenge grupper havde endnu noget kendskab til, at der befandt sig en anden drenge gruppe i nærheden. I slutningen af ugen, kunne sherif og hans kolleger notere sig, at var lykkedes at skabe en stærk indgruppementalitet inden for hver gruppe. Begge grupper havde udviklet forskellige kulturdefinerende normer. Den ene drenge gruppe ved navn "the Rattles" - identificerede sig således med en norm om at være sej og hård. De bandede meget, og havde mange hudafskrabninger og andre skader, hvor i mod den anden drenge gruppe ved navn "the Eagles" - identificeredes sig derimod med en norm om at nøgenbade sammen i den nærliggende sø. Derud over kunne sherif og han kolleger kunne konstatere, at begge grupper havde udviklet social hierarkier med en klar leder i toppen.

Fase 2: Etablering af konflikt

I den anden fase blev grupperne bekendte med den anden gruppes tilstedeværelse. Ledelsen lavede en turnering mellem de to grupper 2 dage efter. Der var 10 sportsdicipliner som indgik i konkurrencen om de gode præmier. Præmierne var et trofæ til vindergruppen, medaljer og lommeknive til alle i gruppen. Hurtigt blev grupperne fjendtlige, da det gjaldt om at vinde konkurrencen og ikke være venner. Fjendtligheden resulterede i tilsvining og slagsmål. Den ene gruppe (Eagle) tabte den første konkurrence, og blev skuffede over det store tab, så de valgte at brænde den anden gruppes(Rattler) flag  i frustration. Gruppen med det afbrændte flag (Rattler), valgte at hæve sig på den anden gruppe (Eagle). Rattler-gruppen raserede Eagle-gruppens hytte og samtidig var de bevæbnet med køller. Eagle-gruppen var klar på hævn fra Rattler-gruppen og gjorde sig klar med sokker som indeholdt sten. Det gik over stregen og Sherif valgte at stoppe frustrationerne.

Fase 3: Etablering af konfliktløsning

Fase 3: Etablering af konfliktløsning

I denne fase viser Sherif, hvordan han får grupperne til at blive en helhed igen.

Der var undervejs i tuneringen ophobet sig store spændinger imellem grupperne. Det fik Sherif til at prøve at formidle de fjendtlige positioner, det gjorde han med flere forskellige metoder. Metoden med mest effektivitet bestod i at lave samarbejdsøvelser grupperne imellem. I et tilfælde lavede Sherif et situation, hvor en lastbil som skulle hente forsyninger var gået i stykker. Det fik drengene til at arbejde sammen, om at trække lastbilen i gang.
Efter flere dage med fælles øvelser på tværs af grupperne, fik de det bedre med hinanden. Deres dårlige tanker om hinanden ophørte og de begyndte at blive venner på tværs af grupperne. Efter 3 uger blev der spurgt om en fælles bustur hjem fra lejren.

Faglige begreber

I dette indlæg vil jeg give en begrebsforklaring på følgende seks begreber:

Konformitet (positive og negative sanktioner)

Gruppetænkning

Gruppepolarisering

Dehumanisering

Deindividualisering
Flokmentalitet

Konformitet er noget der opstår i de forskellige socialgrupper for at alle gruppemedlemmer i gruppen skal kunne fungere socialt og arbejdsmæssigt sammen. For at det kan fungere i en gruppe, må man som enkelt person tilpasse sig til de andre medlemmer i gruppen. 

I socialpsykologien fortælles der om, hvordan det enkelte medlem underlægges et gruppepres og hvordan de i et større eller mindre omfang giver efter for det pres og tilpasser sig gruppens fælles normer og forventninger. Det er her der opstår konformitet i gruppen.

Gruppetænkning er når grupper og arbejdsgrupper når frem til en fælles konklusion eller beslutning uden at de i fællesskab har evalueret eller overvejet situationen, samt undersøgt de forskellige alternativer nøje nok. Dette er et resultat af det gruppepres der ligger på hver især alle gruppens medlemmer, for at bekræfte deres enighed samt vise at de lever op til de fælles normer gruppen har. 

Gruppetænkning opstår altså som et resultat af pres, og ikke af grundige overvejelser.

Gruppepolarisering er når man sammensætter en gruppe mennesker med nogenlunde samme holdning, får dem til at diskutere og forventer at de vil nå til en fælles konklusion. Men istedet for at blive enige, går hvert gruppemedlem hen og bliver mere ekstreme i hver deres egen holdning.
Det sker dels fordi at man i løbet af diskussion får styrket sin holdning igennem gode argumenter og dels fordi hver enkelt taler sin holdning op og gør den mere radikal, hvilket kan være med til at gøre de andre gruppemedlemmer usikre på deres holdning.

Dehumanisering er det samme som umenneskeliggørelse og det kan finde sted på mange måder.
Et eksempel på dehumanisering er blandt andet behandling af jøderne under 2. Verdenskrig. Jøderne blev umenneskeliggjort i det man tog deres personlige træk og simpelthen fjernede dem. Jøderne havde ikke længere deres dåbsnavne, men bare et nummer. De blev alle barberet skallede, og bare stribede dragter og en jøde-stjerne. Et andet eksempel er, når man i nogle lande henretter mennesker, dehumanisere dem under henrettelsen, ved at give dem en sæk over hovedet - man tager deres personlige træk fra dem ved at skjule deres ansigt, og gør dem til "bare en" der skal henrettes.
Man dehumanisere oftere mennesker som man ikke selv kan identificere sig med. Det er nemmere at sætte andre i bås og kalde dem farlige og gøre dem fortræd, når man ikke har medfølelse eller fælles træk. Derimod er det svært at gøre nogen fortræd, som man kan identificere sig selv med og føler empati for.

Deindividualisering er noget der sker med den enkelte i den gruppe man befinder sig. Det er når man som person i en gruppe lader sig rive med gruppen, og deltager og agere på en måde der ellers er imod ens egne personlige principper. Det er ikke en bevidst handling og derfor ikke noget man tænker over.
Man kan groft sige, at man som enkeltperson i gruppen helt ubevidst bliver frarøvet sin individualitet.

Ved Flokmentalitet forstås der som i deindividualiseringen, at hvert enkelt gruppemedlem mister sin selvkontrol og lader sig rive med at gruppens adfærd. Man ser oftest i sådanne situationer, at der er en leder i gruppen der danner adfærden og får de andre gruppemedlemmer med som medløbere eller tilhængere.

Kontaktteorien

Kontakteorien er en teori der er lavet af den amerikanske psykolog Gordon W. Allports. Den handler om at man ved kontakt med andre grupper så kan man mindske fordomme hvis kontakten er på en ordentlig måde men også modsat at ved ingen eller let kontakt bliver der større fordomme mellem de forskellige grupper fordi man ikke har noget konkret at forholde sig til så man skal forestille sig hvordan de andre er.

Ved hurtig og tilfældig kontakt kan det ifølge teorieren have den modsatte effekt så fordommene bliver forstærket fordi man der kun er opmærksom på tegn som bekræfter de fordomme man har. Ved en ordentlig kontakt hvor det er et møde mellem personer som har den samme sociale status og personerne skal have de samme mål. Så skal der også være nogle aftaler inden for at sikre at der ikke er fordomsfuld adfærd eller diskriminerende.

Man kan f.eks. se i storbyer at de er mindre fordomsfulde overfor andre grupper end landsbyer er fordi de er mere vant til de andre grupper så de har vænet sig til dem og de har erfaringer med dem. Hvis kontakten er negativ kan de også skabe større fordomme.